Nogle giver deres hest hele loppefrø i den tro, at man opnår samme effekt som med loppefrøskaller.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den gelerende virkning kun kommer fra skallen, som blot udgør ca. 27% af det hele frø, de resterende ca. 73% anses i den her sammenhæng som et affaldsprodukt.
Hvis hesten skal have ca. 100 gram loppefrøskaller om dagen, kræver det derfor ca. 370 gram hele loppefrø for at opnå samme effekt.
Hele loppefrø sælges ofte til en lavere kilopris end de rene skaller, men skal priserne sammenlignes, må man huske, at doseringerne ikke er de samme.
Loppefrø (til venstre) og loppefrøskaller (til højre).
Man kan godt se, at der er en transparent/hvidlig skal (loppefrøskal) udenpå den brune kerne (loppefrøet).
Det er skallen man bruger, og den afskalles af den brune kerne til venstre, og ender op med at blive de hvidlige skaller til højre.